Du ser i øjeblikket indhold for:

Denmark / DA

Skift placering

Nuværende placering

MULTIVAC bygger nyt domicil med applikationscenter

23.06.2024

I de naturskønne omgivelser nord for Vejle tager MULTIVAC den 12. juni 2024 det første spadestik til opførelse af deres ambitiøse projekt: Et splinternyt domicil med MULTIVAC Applikation Center Nordic. Skandinavisk, æstetisk arkitektur og fødevareinnovation kommer til at præge dette banebrydende byggeri, som forventes færdigt i efteråret 2025.

Forventningerne er store til det nye applikationscenter, ikke mindst fra MULTIVAC’s direktør, der ser frem til at byde kunder velkommen til domicilet.

’Vi etablerer Europas mest moderne applikationscenter med et nytænkende fokus på fremtidens føde­varer, hvor håndværk, proceskendskab og bæredygtighed smelter sammen’, fortæller administrerende direktør Martin Petersen. ’Centret vil tilbyde komplet produktionsbageri, FoodProcessLab og pakkeri. Alle faciliteter tilbydes til fødevarevirksomheder, som har mulighed for at booke sig ind og gennemføre produktinnovation med produktspecialister, inden de går i full-scale i egen produktion. Dette sikrer en dynamisk innovationsproces med fokus på produktudvikling og produktionstest af små batch størrelser, der pakkes i bæredygtige emballager – alt under samme tag. Disse produktvarianter kan af­prøves i markedet inden endelig produktlancering. Denne innovationsproces sikrer en hurtig konverte­ring af nye produkt ideer til nye produktlanceringer med minimale produkttab og dermed madspild sam­menlignet med traditionelle produktinnovationsprocesser i fødevareindustrien.
Det vil være attraktivt for mange fødevarevirksomheder fra hele Europa’, konstaterer Martin Petersen.

’Og så er det ikke nogen hemmelighed, at det er en unik chance for os til at realisere et domicil, der integrerer alle MULTIVACs kernediscipliner - fra innovation til salg, uddannelse og service - i et miljø skræddersyet til markedets nuværende behov og fremtidige krav’.

Derfor er begejstringen stor hos MULTIVAC, hvor man ser frem til åbningen af det nye domicil og appli­kationscenter. ’Vores mål er at fremme udviklingen af fremtidens fødevarer, både i de nordiske lande og globalt, gennem fokuseret arbejde med innovation og bæredygtighed. Med MULTIVAC Application Center Nordic skaber vi de perfekte rammer til at virkeliggøre denne vision. Vi ser frem til at byde vores kunder og samarbejdspartnere velkommen til vores nye domicil i Vejle.

 

Kontaktinformationer:
Administrerende direktør Martin Petersen
Mobil: +45 2338 8995


Størrelse
122 KB
Format
pdf
PDF Download
Størrelse
350 KB
Format
jpeg
JPG Download


Tanja Böck

Tanja Böck

Public Relations Manager

Tel: +49 8334 601-0
Mail: press@multivac-group.com